Forbrug kontra misbrug

Der er ikke nogen endegyldig facitliste på, hvornår noget er forbrug, overforbrug eller misbrug, og det kan variere fra person til person. Men her er alligevel nogle guidelines, man kan forholde sig til.

Moderat og ansvarligt forbrug 

  • at drikke indenfor de grænser dit helbred sætter, det samfund du lever i og dine forpligtelser overfor din familie og venner.

Børn, unge under 16 og gravide skal dog slet ikke drikke alkohol, ligesom man ikke skal drikke alkohol, hvis man skal køre knallert eller bil, eller hvis man tager visse typer medicin.

Overforbrug 

  • at drikke udover Sundhedsstyrelsens max. genstandsgrænser på 14 og 21 genstande for voksne pr. uge eller
  • at drikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed.

Alkoholmisbrug  

  • når en persons alkoholindtag går ud over andre mennesker f.eks. familien
  • alkohol er det vigtigste, når man er sammen med andre
  • man synes, man fungerer bedst, når man har drukket
  • kroppen tager skade