Fakta om alkohol

Her kan du få en masse faktuel viden om alkohol, som du kan bruge i forhold til at snakke med din teenager og lave de rigtige aftaler.

Få aflivet myterne!

fup-ikon Man kan ikke feste uden at være fuld
fakta-ikon Et flertal af unge, siger at de sagtens kan feste og have det sjovt uden at drikke sig fuld.

fup-ikon Andre drikker mere og tidligere end mig
fakta-ikon Mange unge tror, andre er mere vilde og fx drikker mere end dem selv. Undersøgelser viser, at det ikke er rigtigt.

fup-ikon Man holder bedre varmen i en god brandert
fakta-ikon Selvom det føles sådan, hvis man er fuld, så er for meget alkohol med til at sænke kropstemperaturen mere end normalt.

fup-ikon Drenge og piger kan tåle lige meget
fakta-ikon Piger kan tåle mindre end drenge, bl.a. fordi de har færre muskler, som indeholder mere vand end fedt. Vand er med til at forbrænde alkohol. Derudover har mænd mere alkoholnedbrydende enzym i mavesækken.

fup-ikon Kaffe, en løbetur eller et koldt bad tager branderten
fakta-ikon Intet virker, og man kan ikke speede processen op. Forbrænding af alkohol afhænger af dit muskel- og fedtvæv. To personer, der vejer det samme og har drukket det samme, bliver derfor ikke nødvendigvis ædru samtidig. På en time forbærnder man mellem 1-1,5 gram alkohol per 10 kilo, man vejer.

fup-ikon Tømmermænd tages med en reparationsbajer
fakta-ikon Tømmermændene skyldes bl.a. at kroppen mangler vand, da alkohol er vanddrivende. Drik derfor masser af vand, både før, under og efter en god fest.