Din rolle

Efterhånden som din teenager bliver ældre, danner han/hun flere fælles normer med sine venner. Men de unge vælger stadig i høj grad ud fra de normer de har med hjemmefra, og kopierer den adfærd, de ser her.

Én ting er det, du siger, en anden ting er det, du gør – noget af en kliche, men ikke mindre sandt af den grund.

Derfor kan du som forældre overveje:

  • Hvor meget og ofte du selv drikker – unge drikker mindre, hvis deres forældre har et moderat forbrug
  • Lave klare aftaler og regler for alkohol – unge drikker mindre, hvis de har klare regler med hjemmefra
  • Som forældre bekymrer du dig sikkert ofte. Til tider berettiget til tider for meget. Her er en håndfuld forsigtige bud på tegn, man kan se efter og tage en snak med sin unge om

Bekymringstegn

  • Hvis der altid kan findes en anledning til at feste med alkohol
  • Hvis der er nye venner, som du sjældent ser, og som der aldrig bliver snakket om
  • Hvis det bliver svært at passe skolen på grund af træthed efter weekenden
  • Hvis alle penge går til fester