tommermand540

Udbrændte unge

Her er en teenager, der har brug for hjælp. De kommer typisk fra en meget belastet opvækst med store familieproblemer, som har givet dem en verden af svigt, ustabilitet og mange års stres. De er karakteriseret ved at være opgivende, ligeglad og mistænksom over for andre mennesker.

Ofte er personen droppet eller smidt ud af skolen og har i det hele taget svært ved socialt samvær med almindelige unge. Al energien bruges på at holde sammen på sig selv, og de finder sammen med andre ligesom dem. Det ender desværre ofte i kriminalitet og i et blandingsmisbrug af alkohol og hårde stoffer, som kan føre til svære depressioner eller skizofreni.

Denne gruppe udgør heldigvis et mindretal, men alarmklokkerne skal ringe her, og man skal søge professionel hjælp, hvis man er forældre til (eller bare har kendskab til) sådan en teenager.