Derfor drikker drenge og piger

De fleste unge drikker alkohol, fordi de gennem deres opvækst har lært, at alkohol er en del af en voksenkultur.

Voksne drikker alkohol, når de skal hygge sig eller feste. I de tidlige teenageår drikker unge for at vise, de er ved at blive voksne og for at markere sig over for hinanden. Først senere begynder de egentlig at nyde smagen.

Drenge drikker for at:

  • Vise at de tør
  • Konkurrere med hinanden

Pigerne drikker for at:

  • Fremstå modne
  • Virke tillokkende på drengene

Piger drikker mindre end drenge fordi:

  • De tåler mindre rent fysisk
  • Laver andre ting til fester; snakker, danser fungerer ofte som værter
  • Det er mindre acceptabelt i længden

Drenge tåler mere
Drenge kan tåle mere alkohol. Dels er det fordi, de rent fysisk er bedre til at nedbryde alkohol. Drenge har generelt flere muskler, som indeholder mere vand, end fedt gør. Og vand er med til at forbrænde alkohol. Dels fordi drenge har mere alkoholnedbrydende enzym i deres mavesække end piger.

Piger dømmes hårdere
En undersøgelse viser, at der ikke er den store forskel på, hvor ofte drenge og piger er blevet dårlige af alkohol. 12 % for drenge og 9 % for piger. Men forskellen ligger i, at pigerne dømmes hårdere end drenge.

unge-og-alkohol1

Grafik: festli.dk