Ung til ung – uge 40 kampagne

ungtilung_web_billede

Fredag den 2. oktober lancerede Haderslev kommune “uge 40” kampagnen Café Hammerlam i byens centrum, med hjælp fra Ung til ung formidlere med materiale fra Bryggeriforeningen.

Cafe Hammerlam 
På Cafe Hammerlam kunne unge mellem 16 og 25 år og deres forældre:

  • Prøve sprutbriller
  • Snakke med unge til ung formidlere
  • Snakke med SSP’ere
  • Blive alkotestet
  • Komme i ”fængsel” hvis promillen var for høj
  • Få information om alkohol

Ung til ung formidlerne 
Ung til ung formidlerne består af 40 frivillige 17 – 20årige. De besøger skoler og ungdomsuddannelser og sætter gang i snakken om alkohol set gennem de unges egne øjne.

De unge formidlere har selv fester og ungdomsliv helt tæt på, og det giver dem gode muligheder for at snakke med de lidt yngre omkring ting, de skal være opmærksom på, når/hvis alkohol bliver en del af festen.

Uge 40 aktion 
Vi kan tale med andre unge på en måde, de forstår, da vi selv er unge og ikke står med løftede pegefingre. Derfor tror vi, at vi faktisk kan få andre til at gå i byen uden at blive stangstive, fortæller Ung til ung formidlerne.

Materialet fra Bryggeriforeningens vil fremover blive en del af Ung til ung formidlernes våben i kampen for en fornuftig alkoholkultur til gavn for unge i:

  • Haderslev kommune
  • Aabenraa kommune
  • Tønder kommune
  • Sønderborg kommune

Ung til ung formidlerne hører under

University College Syd
Center for Undervisningsmidler
Projektleder Anne Charlotte Junggreen Have
ch@cfu.dk
telefon 7322 7269

ungeformidl_1ungeformidl_3ungeformidl_4