Trin 7 Alkoholpolitikken i praksis

Implementeringen af alkoholpolitikken handler også om, hvordan man på skolen konkret kan tydeliggøre rammerne for forskellige typer arrangementer, der omfatter alkohol, og afstemme forventningerne hos eleverne. Ordvalget i invitationer eller festudvalgets reklame for arrangementer har  uden tvivl en vis betydning.

Der kan også ligge en opgave i at udvikle sociale arrangementer på skolen med et bredere indhold eller at udvide aktiviteterne i de eksisterende.

For at guiden fortsat skal være en levende del af skolens dagligdag, må den med mellemrum tages op til revision og evt. justering. Det kan gøres til en fast del af elevrådets og pædagogisk råds/lærerteamenes arbejde at gennemgå guiden, fx hvert 3. år.